Københavns Kommune strammer op i sit etiske regelsæt og vil ikke i fremtiden investere penge i virksomheder, der er involveret i produktion af atomvåben.
Det oplyser overborgmester Ritt Bjerregaard (S), efter at organisationen DanWatch har oplyst, at Københavns Kommune har investeret i bl.a. firmaer, der producerer klyngebomber.
Kommunale investeringer må ikke gå til virksomheder, der ikke overholder internationale konventioner om eksempelvis børnearbejde og klyngebomber.
- Københavns kommune har styr på sine investeringer, og det er ikke sandt, at kommunen investerer i klyngebomber. Vi vil fortsat arbejde med Danske Bank om, hvorvidt de negativlister, vi bruger, er de bedste, og om de også forholder sig til de påstande, som er fremført af DanWatch.
Den gældende investeringspolitik tillader, at kommunen investerer i virksomheder, der har atomvåben som et forretningsområde.
- Det er ikke en etisk forsvarlig disposition, og jeg vil foreslå, at kommunen udvider vores etiske regelsæt og i fremtiden afviser at investere i virksomheder, der er involveret i atomvåben, siger Ritt Bjerregaard.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned