Stor forskel i kommuners brug af uddannelse som aktivering

Uddannelse som redskab til at opkvalificere ledige, er i fare for stort set at forsvinde, når kommunerne fra næste sommer overtager hele beskæftigelsesindsatsen, også for a-kassernes medlemmer. Det skriver Nyhedsbrevet 3F.

Tal fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at aktivering i form af uddannelse stort set ikke bruges i kommunerne. Kun 1,5 procent af de ledige kontanthjælpsmodtagere har det sidste år fået tilbudt uddannelse.

Lolland Kommune fremhæver sig positivt ved at have uddannet eller opkvalificeret eller startet andre foranstaltninger for i alt 21 personer. Dermed ender kommune med en andel på 2,5 procent.

I Guldborgsund er antallet kun 10 personer og dermed ligger Guldborgsund kommune under landsgennemsnittet med kun 1,1 procent.

3F har opgjort, i hvilket omfang de enkelte kommuner bruger uddannelse som aktivering af deres ledige. Mindst 19 kommunerne brugte ikke uddannelse overhovedet det sidste år. Hertil kommer ca. 20 kommuner, der kun havde hvad der svarer til én enkelt eller to fuldtidsledige i uddannelse.

 - Det er en meget påfaldende forskel. Uddannelse er en hjørnesten i beskæftigelsespolitikken, og giver ledige muligheder for at tage job, der kræver større kvalifikationer. Uddannelse opkvalificerer arbejdskraften.
- Men det er kommunerne tilsyneladende ligeglade med. Jeg er utrolig bekymret for, om den kommunale indsats kommer til at betyde, at vores ledige medlemmer kan vinke farvel til uddannelse og opkvalificering, siger 3F's forbundssekretær Per Christensen.




Uddannelse som redskab til at opkvalificere ledige, er i fare for stort set at forsvinde fra næste sommer, mener 3F.

Offentliggjort Sidst opdateret