Der er alt for stor forskel landet over på den hjælp, som ældre får fra kommunen, siger plejepersonalets fagforening, FOA, og Ældresagen.
Københavns Kommune afsætter i år 74.707 kroner per borger over 65 år og dermed flest penge i landet. Bundskraberen, Lolland Kommune, afsætter kun 33.915 kroner, har FOA gjort op på baggrund af tal fra Indenrigsministeriet for nettodriftsudgifterne. Det gør det svært at tro, at servicen er særlig ensartet. Og det er beskæmmende, siger FOA's sektorformand Karen Stæhr.
- Vores velfærdssamfund burde fungere som en garanti for, at alle i det her land har de samme muligheder for pleje og omsorg, siger Karen Stæhr.
Også Ældresagens direktør, Bjarne Hastrup, tager tallene til indtægt for, at der er stor forskel landet over for eksempel på, hvor tit de ældre kommer i bad, eller hvor godt de får gjort rent. Derfor bør Folketinget fastsætte, hvad han kalder normalstandarder for servicen og afsætte flere penge til kommunerne, siger han.
- Det her hænger ikke længere sammen. Og hvad er idéen med det kommunale selvstyre, når de ældre i nogle kommuner kommer i bad hver uge, men kun hver tredje uge andre steder, siger Bjarne Hastrup.
Han vil have Folketinget til at fastsætte mindstekrav til, hvor tit de ældre tilbydes et bad eller får købt ind og gjort rent. Desuden ønsker Ældresagen, at både de pårørende og embedslægen tages med på råd i kommunernes visiteringsudvalg, når kommunen beslutter omfanget af hjælp, hver enkelte ældre skal gives.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker