Der er risiko for så store besparelser på de store sprogfag på Københavns Universitet, at det kan blive nødvendigt at lukke nogle af linjerne.
Det frygter medarbejderne på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Det Humanistiske Fakultet (Engerom), efter at fakultetets ledelse på et møde onsdag præsenterede en ny budgetmodel for hele fakultetet.
Ifølge budgetmodellen skal instituttet fremover kun modtage penge for de studerende, der gennemfører deres eksamener og dermed udløser de såkaldte STÅ-midler eller taxameterpenge.
Jens Rahbek Rasmussen, der er medlem af Akademisk Råd på Humaniora, vurderer ifølge Information, at budgetoplægget vil betyde, at Engerom vil miste 12 ud af de 36 millioner, som de råder over i dag.
- Bliver der skåret en tredjedel i undervisningen, risikerer den at blive så ringe, at den ikke giver mening, siger Jens Rahbek Rasmussen til Berlingske Tidende.
Professor i engelsk Peter Harder forudser ligeledes, at en besparelse i den størrelsesorden vil få fatale konsekvenser.
- Den besparelse, der er lagt op til, vil svare til at nedlægge fagene fransk, spansk og tysk. Det er jo ikke, fordi vi har haft masser af penge indtil nu, men det her er en helt umulig besparelse, siger Peter Harder til Information.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker