Storebæltsbroen åbner igen op for trafikken
Storebæltsbroen åbner igen for trafikanter i begge retninger. Der er sat en hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen, oplyser politiet.
- Der er dog fortsat spærret for høje og lette køretøjer, skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.
Ved 14-tiden torsdag besluttede politiet, at stormen Bodil gjorde det for risikabelt for bilister at krydse broen, som derfor blev lukket. Det samme var tilfældet ved en lang række andre danske broer
Efterhånden som stormen er aftaget i styrke, har politikredse landet over genåbnet broer. Og klokken 02.30 kunne landets største bro igen krydses af trafikanter.
Tidligere på natten blev også Lillebæltsbroen genåbnet. Også her skal trafikanterne være forsigtige med speederen, da politiet har sat en hastighedsgrænse på 50 kilometer i timen.
Vejlefjordbroen, Farø Broerne og den gamle Lillebæltsbro er derimod fortsat lukkede, oplyser Vejdirektoratet og politiet.
Limfjordsbroen ventes at genåbne inden for en time, skriver Nordjyllands Politi på Twitter 02.30.
Øresundsbroen er fortsat lukket som følge af Bodils rasen.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned