Storebæltsbroen lukker på grund af storm
Der ventes at være lukket for al biltrafik på Storebæltsbroen fra torsdag klokken 20 til fredag nat klokken 03. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
På grund af stormen Pia er Storebæltsbroen torsdag aften blevet lukket for al biltrafik.
Man kan torsdag aften ikke køre over Storebælt.
Sund & Bælt oplyser på det sociale medie X, at Storebæltsbroen torsdag 20.05 blev lukket for al biltrafik på grund af stormen Pia.
Broen ventes genåbnet klokken 03 natten til fredag, lyder det.
Sund & Bælt oplyste torsdag eftermiddag, at der var risiko for, at broen på grund af det kommende uvejr ville blive lukket klokken 19.
Omkring klokken 18.30 blev det på grund af vinden forbudt for at køre over broen med påhængskøretøjer på under 2,5 ton, og cirka halvanden time senere blev bommene altså lukket helt.
Vejdirektoratet fraråder desuden frem til fredag morgen kørsel med vindfølsomme køretøjer på Vejlefjordbroen, Alssundbroen og Farøbroen.
Kronprins Frederiks Bro, der går over Roskilde Fjord ved Frederikssund, har været lukket siden onsdag eftermiddag og ventes først at blive genåbnet lørdag.
På Øresundsbroen er der lukket for togtrafikken. Det var der også på Storebæltsbroen i en halv times tid torsdag aften.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker