Storkoncerner går fri af krisen
Mens væksten i verden i den grad mangler et skub fremad, lykkes det fortsat de største danske virksomheder at mase sig selv og indtjeningen uskadt gennem krisen.
Det viser en analyse, som Morgenavisen Jyllands-Posten har foretaget af de største danske virksomheder, som har aflagt regnskab for 3. kvartal.
- Det er historien om virksomheder, der fortsat formår at forbedre deres indtjening, mens det er svært for alvor at skabe vækst i salget. Det er billigt for dem at finansiere sig, deres lønomkostninger stiger ikke, de er globale, opregner PFA's chefstrateg, Henrik Henriksen til Jyllands-Posten.
Sammentællingen, som Jyllands-Posten har foretaget, dækker selskaberne i indekset for de mest omsatte aktier, C20. I beregningen indgår ikke finansselskaberne.
I snit har de øget deres overskud af driften med 16,7 pct.
Størst fremgang har medicinkoncernen Novo Nordisk præsteret med en vækst på 40 pct., mens Vestas trækker modsat med et fald i driftsoverskuddet på syngende 52,2 pct.
/ritzau/
Seneste artikler
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mistænkt for menneskesmugling: Nu er de varetægtsfængslet
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker