Stormen Egon gav forholdsvis få skader
Stormen Egon skubber vand ind i huse - her er det i Lemvig Foto: POLFOTO/René Schütze
POLFOTO/René Schütze
Falck har rykket ud omkring 300 gange i forbindelse med stormen Egon. Og folk ringer fortsat for assistance.
175 gange har Falck måtte rykke ud og hjælpe folk med at sikre huse i forbindelse med, at stormen Egon havde rusket godt og grundigt i husene.
Og lidt over 100 gange har man været ud i forbindelse med træer, der er bukket under for stormen.
- Vi har været ude til en række typiske husopgaver med tagsten, der blev blæst ned. Og hvor vi har hjulpet folk med at sætte presenninger op for at undgå yderligere skader, siger Jeppe Ilkjær, pressemedarbejder i Falck.
Samme melding lyder fra forsikringsselskabet Tryg. Her har selskabets skadeservice rykket ud 50 gange til faldende tagsten og brækkede grene og træer. Samlet har omkring 100 ringet ind med skader.
- Alt taget i betragtning ser det forholdsvis roligt ud. Og det har primært været mindre skader. Det ser ud til, at folk har tager deres forholdsregler - og at det har virket, siger Kasper Riis, der er kommunikationschef i Tryg.
Tryg er lige nu i Lemvig, hvor omkring 145 borgere er blevet evakueret i et boligområde. Evakueringen er gennemført ifølge Midt- og Vestjyllands politi.
Ifølge DMI kan vandstanden komme op på det højeste niveau nogensinde i Lemvig med hele 190 til 192 centimeter over dagligt vande.
- Vi overvåger nu området, og vi er til stede med vores skadeservice, der er parat til at hjælpe til, siger Kasper Riis.
Et godt stykke nord for Limfjorden ved Nørlev Strand i Hjørring Kommune blev stormen enden for to sommerhuse, som ifølge P4 Nordjylland styrtede i havet.
Peter Nielsen er en af de to, som mistede sit sommerhus.
- I går aftes da jeg kører derned ved nitiden, ligger det halvt nede på stranden. Og da jeg er dernede klokken halv seks i morges, er det helt skyllet i havet. Der står kun et stakit og en skraldespand tilbage, siger han til P4 Nordjylland.
Et tredje sommerhus i området er angiveligt faretruende tæt på at følge med de to andre i havet.
Seneste artikler
Underskud og låneoptag: Sådan endte byrådsmødet
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Grønt initiativ åbner i dag
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker