Stormen giver problemer med væltede træer
Stormvejret har væltet mange træer i Jylland - men ellers har formiddagen været rolig for Falck. Det oplyser kommunikationsmedarbejder Trine Kristensen fra Falck, der indtil videre har modtaget 93 opgaver.
- Indtil videre har stormen faktisk været lidt mindre, end vi havde forventet. Vi har været ude til 93 opgaver i hele landet og langt de fleste er i Jylland, og det er hovedsageligt væltede træer, siger hun.
Af de 93 opgaver er 75-76 af dem i Jylland, siger hun. Men Falck er klar til at få mere at lave i løbet af fredagen.
-Ifølge DMI skulle stormen fortsætte i løbet af fredagen, så der kommer sikkert nogle flere opgaver, siger Trine Kristensen.
Hun vil derfor heller ikke ånde lettet op endnu.
- Det er for tidligt at sige, om vi kan ånde lettet. Det kommer meget an på, hvordan resten af fredagen udvikler sig. Men vi er klar og tager de opgaver, der kommer ind - indtil videre er vi ganske godt med, siger hun.
Der er heller ingen grund til at frygte, at der bliver alt for lang ventetid på hjælp fra Falck.
- Vi vurderer løbende, om der er behov for ekstra mandskab ude på vagtcentralerne. Der står altid folk klar, hvis der bliver behov for at få kaldt folk ind, siger Trine Kristensen.
/ritzau/
Falck har haft en rolig formiddag trods den kraftige storm over Jylland, men har fjernet mange væltede træer.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned