Stormflod afslører bunkeranlæg i Nordsjælland
Stormen Bodil bød på voldsomme ødelæggelser i Nordsjælland, men bragte også overraskelser med sig.
Da vandet trak sig tilbage ved Lille Kulgab på stranden ved Melby Overdrev, åbenbarede der sig et større bygningsanlæg, der hidtil har været ukendt. Eller rettere glemt, skriver Frederiksborg Amts Avis.
Der er sandsynligvis tale om et tysk værk fra krigens tid, men det er ikke en "traditionel" bunker, som er dukket op. Det meste består af mursten. Det blotlagte bygningsværk er samlet på 60-70 meter og går ind i klitterne.
- Jeg er dybt forundret, vi aner ikke, hvad det er, det er ikke bygget som kystforsvar, men det peger da på tyskerne, siger skovfoged Søren Agerlund, Naturstyrelsen, til Frederiksborg Amts Avis.
Han kalder det en sjov opdagelse oveni i det triste, hvor "kysten har fået bank", stier og trapper er skyllet væk, og skovene har fået store skader.
Nogle hundrede meter fra bygningsværket dukkede en anden bunker op, og her fandt man søndag over 40 granater fra krigens tid, som i løbet af mandagen blev sprængt bort.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned