Kaotiske forhold i den nye ambulance- og sygetransport i Region Hovedstaden får nu chaufførerne til at indkalde samtlige reddere til stormøde den 1. oktober.
Mødet er indkaldt af 3F-Chaufførernes Fagforening København og Brandfolkenes Organisation, hvilket vil sige organisationerne bag samtlige ambulance- og sygetransport-reddere i regionen.
Region Hovedstaden overtog den 1. september ansvaret for ambulancedriften - og siden har problemerne hobet sig op for redderne: De får ikke deres pauser, og ambulancerne kører med mangelfuldt udstyr.
Tidligere tog Region Hovedstadens beredskab af 90 bemandede ambulancer sig af alle slags udrykninger og den liggende sygetransport, hvor en patient eksempelvis skal køres hjem fra hospitalet. Det medførte, at der var et beredskab hos sygetransporterne, som kunne træde til i tilspidsede situationer.
Nu udføres de liggende sygetransporter af såkaldte kolde ambulancer, der er billigere, fordi de ikke bemandes med uddannede ambulancefolk. Dertil har regionen et ambulanceberedskab på 46 bemandede ambulancer, der kun skal tage sig af udrykninger. Det er denne del af aftalen, hvor beredskabet kritiseres for at være for tyndt.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker