Stormoské risikerer at lukke efter store vanskeligheder
Moskéen i Rovsingsgade på Nørrebro i København, også kendt som Hamad Bin Khalifa Civilisation Center, åbnede i 2014. Med 150 millioner i ryggen fra Watar er det danmarkshistoriens dyreste moskébyggeri. (Arkivfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Økonomisk rod og beskyldninger om indblanding fra Hizb ut-Tahrir udfordrer moskéen i Rovsingsgade i København.
Moskéen i Rovsingsgade på Nørrebro risikerer at lukke efter store vanskeligheder.
Det skriver Kristeligt Dagblad på baggrund af en forskningsartikel af Lene Kühle, der er en af Danmarks førende moskéforskere.
Da moskéen, der er kendt som Hamad Bin Khalifa Civilization Center, i 2014 kunne slå dørene op til landets første stormoské, var det med en solid økonomi i ryggen.
Men seks år senere er moskéen plaget af store interne stridigheder og en økonomi så dårlig, at den "synes at være på fallittens rand".
Forskningsartiklen bygger på måneders research og aktindsigter i omkring 1000 siders dokumenter fra Civilstyrelsen om Københavns Store Fond.
Det er navnet på den fond, der driver moskéen i Rovsingsgade.
Artiklen konkluderer, at moskéen står "midt i særdeles alvorlige økonomiske problemer" på trods af massive pengeindsprøjtninger fra Qatar og Kuwait.
Foruden et stort engangsbeløb på 150 millioner kroner har statslige instanser fra Qatar samt en række ngo'er i Mellemøsten løbende postet penge i fonden bag moskéen.
Hvornår de økonomiske indsprøjtninger til moskéen er stoppet med at komme, er ifølge artiklen uklart.
Men flere parametre tyder ifølge artiklen på, at økonomien har været trængt allerede i 2015.
Desuden er en støtteforening, der skulle hjælpe med driften af moskéen, blevet erklæret konkurs i maj 2019.
Udover de økonomiske problemer er moskéen ifølge artiklen også plaget af interne stridigheder.
Bestyrelsen er splittet i to dybt uenige fraktioner, lyder det.
Ifølge dokumenter fra Civilstyrelsen frygter den ene part endda en overtagelse af moskéen "af Hizb ut-Tahrir eller muslimske grupper svarende til Hizb ut-Tahrir".
- Uoverensstemmelserne er så dybe og langvarige, at de påvirker ledelsen af fonden (Københavns Store Fond, red.), hvilket i sidste ende kan påvirke selve fondens eksistens, lyder konklusionen i forskningsartiklen.
Seneste artikler
Seks millioner afsat til stor parkeringsplads
Agesen efter nederlag: - Vi mangler noget kynisme
Drilske rumænere slår Nykøbing Falster i Champions League
Vejrguderne holdt hånden over Æblets Dag
TSØ lukkede kampen tidligt i storsejr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker