Stormvarsel indstiller Mols-Linien
Stormvarsel for Kattegat har fået Mols-Linien til at aflyse otte afgange mandag.
Det oplyser selskabet i en pressemeddelelse.
Det drejer sig om aflysninger af fire afgange fra Aarhus klokken 14:00, 15:00, 16:00 og 18:30 samt fire afgange fra Sjællands Odde klokken 15:45, 16:45, 17:45 og 20:15.
Fragtafgangene i nat forventes at sejle som planlagt.
Selskabet opfordrer passagerer til at holde øje med deres hjemmeside for yderligere information.
Også fire færgeafgange på hurtigruten mellem Rønne og Ystad er aflyst mandag eftermiddag og aften på grund af det ventede stormvejr.
Det oplyser selskabet Færgen på sin hjemmeside. Det drejer sig om to afgange fra Rønne klokken 16:30 og 20:30 samt fra Ystad klokken 18:30 og 22:30.
På færgeruten Køge-Bornholm er der ændringer i fartplanen. Den planlagte afgang fra Rønne til Køge klokken 17.00 er rykket til klokken 01:00.
Færgen driver også færgeruterne Langelandsfærgen Spodsbjerg-Tårs, Samsøfærgen Hou-Sælvig samt Als-færgen Bøjden-Fynshav.
Stormen vil også kunne påvirke disse færgeruter og muligvis medføre aflysninger, oplyser færgeselskabet, der opfordrer rejsende til at holde sig orienteret om færgetrafikken på ruterne.
Mols-Linjen fra Odden til Ebeltoft samt Læsø-færgen fra Frederikshavn til Læsø melder om regelmæssig drift.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker