Stort studie punkterer tvivl om antidepressiv medicin
Et nyt, stort studie fastslår, at medicin mod depression virker, Foto: Scanpix/Jeppe Carlsen/arkiv
Scanpix/Jeppe Carlsen
Politiken citerer et tidsskrift for, at man nu endelig kan dokumentere, at antidepressiv medicin virker.
Antidepressiv medicin virker.
Det er hovedkonklusionen i den største samlede analyse af alle tilgængelige, troværdige depressionsstudier. Resultatet er offentliggjort i et af verdens førende lægevidenskabelige tidsskrifter, The Lancet.
Det skriver Politiken.
- Alle antidepressiva var mere effektive end placebo (virkningsløse kalktabletter, red.) blandt voksne med moderat til svær depression, står der i konklusionen ifølge avisen.
Det er et hold bestående af britiske, japanske og amerikanske forskere, som har samlet 522 videnskabelige og sammenlignende studier, der tidligere har undersøgt medicinsk effekt ved moderat til svær depression blandt 116.477 forsøgspersoner.
Politiken skriver, at forskerne ved hjælp af avanceret statistisk har samlet konklusionerne fra de 522 studier til én samlet konklusion. De når frem til, at antidepressiv medicin virker fra en tredjedel bedre end kalktabletter til dobbelt så godt.
Professor i depression, dr.med. overlæge Poul Videbech, Center for Neuropsykiatrisk Depressionsforskning, Psykiatrisk Center Glostrup, kalder det en milepæl og enestående.
- Det er en gigantisk metaanalyse, det største og bedste studie, der nogensinde er lavet på mit område world wide, siger han til Politiken.
Avisen skriver, at 414.000 danskere i øjeblikket bruger antidepressiv medicin.
Seneste artikler
Maribos bymidte skal udvikles: Nu kan alle byde ind
Heino Knudsen på vej videre: Det skal han
Revydirektør: - Det kunne jeg godt tænke mig at gøre igen
Ønsker at forbedre kommuners økonomi: Lokale borgere kommer med vidtgående forslag
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker