Støttekoncert gav 100.000 kroner

Arrangøren af støttekoncerten på Rådhuspladsen tirsdag aften samlede godt 100.000 kroner til fortsat arbejde for de irakiske asylansøgere. Kirkeasyl betragter selv arrangementet som en succes og vil nu fortsætte arbejdet med kampagner til fordel for irakerne.

- Vi har stadig en masse arbejde at fortsætte. Irakiske venner, der skal besøges i Ellebæk-fængslet. Familier som skal understøttes. Koncerter og protester som skal arrangeres. Så vi vil gerne sige mange tak til de tusindvis af fremmødte, som i dag støttede medmenneskeligheden og en mere anstændig asylpolitik, udtaler Jakob Hjuler Tamsmark fra Kirkeasyl i en pressemeddelelse.

Kirkeasyl samlede cirka 40.000 kroner ind i raslebøsser, cirka 40.000 via en sms-indsamling og en del via salg af t-shirts og mad på pladsen.

Amnesty International samlede under koncerten cirka 10.000 underskrifter til fordel for humanitær opholdstilladelse for de irakiske asylansøgere.

/ritzau/

Kirkeasyls støttekoncert på Rådhuspladsen samlede tirsdag aften 100.000 kroner til de afviste irakiske asylansøgere. Pengene skal gå til kampagnearbejde.

Offentliggjort Sidst opdateret