Stramme regler for transporttilskud hindrer jobcentrene i at give ledige kontanthjælpsmodtagere de bedste og mest effektive tilbud, som kan få dem tilbage på arbejdsmarkedet.
Centrene må maksimalt give de ledige 1000 kroner i transporttilskud om måneden - og da tilskuddet er skattepligtigt, får den ledige derfor reelt 580 kroner til transport. Men da prisen på et månedskort til bus eller tog er større, tvinges jobcentret til at finde kurser eller aktiviteringstilbud, der ligger tæt ved bopælen. De stramme transportregler rammer især unge ledige.
Kirsten Jeppesen, faglig koordinator i jobcenter Syddjurs kalder det dybt frustrerende, at man ikke kan give de ledige de allerbedste tilbud.
De stive regler for transporttilskud spænder især ben for den aktive beskæftigelsesindsats i de tyndt befolkede kommuner.
I Syddjurs Kommune anslår man, at 20-30 procent af de ledige kontanthjælpsmodtagere ender i denne regelbøvlsfælde.
- Det kan ikke passe, at vi har love og regler, der ligefrem forhindrer jobcentrene i at hjælpe de ledige i job. Det er jo i direkte modstrid med den aktive beskæftigelsesindsats, siger Erik Nielsen, formand for KL's Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalg. Han vil have lavet reglerne om.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker