Strandede hvaler skal dissekeres
Foto: Foto: Ole Joern / Redstar /Scanpix
Foto: Ole Joern / Redstar /Scanpix
Nord for Esbjerg ved Henne Strand ligger to kaskelothvaler strandet med cirka 700 meters mellemrum. Konservatorer fra Statens Naturhistoriske Museum er søndag på vej for at bjærge og bagefter dissekere de store dyr.
Det, der helt konkret skal ske, er, at hvalerne skal skeletteres, forklarer konservator fra Statens Naturhistoriske Museum Abdi Hedayat.
- Vi skal have fjernet så meget kød fra hvalerne som overhovedet muligt, så de er transportable. Og så bliver resterne af skeletterne kørt til Zoologisk Museum i København, hvor vi har faciliteterne til at skelettere dem færdig, siger han.
- Bagefter skal vi have præpareret skeletterne, indtil de er helt rene og fine, så vi kan bruge dem til forskning og formidling, fortsætter han.
Konservatorerne mødes med kolleger fra Fiskerimuseet i Esbjerg og sammen skal de undersøge hvalerne. I alt skal 20-30 mennesker arbejde på at få hvalerne dissekeret, siger konservatoren.
De store dyr skal indlemmes i museets videnskabelige samlinger, der består af cirka 8000 kvadratmeter med døde dyr, der spænder over alt fra insekter på nåle til hvalskeletter, siger Abdi Hedayat.
Statens Naturhistoriske Museum og Fiskerimuseet i Esbjerg har sammen ansvaret for strandede hvaler.
Den første hval, som er død, gik på grund lørdag. Søndag strandede hval nummer to, og søndag eftermiddag var den stadig i live. De to pattedyr er allerede blevet et stort tilløbsstykke.
En kaskelothval har kun et næsebor, som sidder i hvalens venstre side. Den døde hval ligger på sin venstre side og har derfor sit næsebor blokeret. Den levende hval ligger på sin højre side og kan stadig trække vejret, siger hvalekspert Thyge Jensen, der er redaktør på hvaler.dk.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet