Strandede togsæt forbliver på Falster

Af Marta Gramstrup Rasmussen og Christina Oberschelp

De seks strandede togsæt, som lige nu holder i Nykøbing, forbliver strandede, indtil Storstrømsbroen igen bliver åbnet for togtrafik. Det oplyser trafikinformationschef hos DSB, Tony Bispeskov.

Der var ellers fredag snak om muligheden for, at de seks togsæt kunne fragtes over med færgen til Tyskland og herfra via Padborg op gennem Jylland, over Fyn og til Sjælland. Men ifølge Tony Bispeskov kan færgerne til Tyskland ikke klare vægten af togene, og de forbliver derfor i Nykøbing.

Togsættene strandede på Falster, efter Storstrømsbroen tirsdag aften blev lukket for al togdrift, da der blev fundet en 25 centimeter lang revne i broens konstruktion. I første omgang havde DSB søgt Banedanmark om dispensation til alligevel at køre togene over broen, men det fik de afslag på.

Foto: Foto: Anders Knudsen

Færgerne til Tyskland kan ikke bære vægten af de seks togsæt.

Offentliggjort Sidst opdateret