- Stressede personer har mere end dobbelt så høj risiko for at blive forkølede eller ramt af influenza sammenlignet med ikke-stressede personer, siger professor dr.med. Bobby Zachariae, Onkologisk afdeling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus.
Han og en medarbejder har sammen med en forsker fra University of Pittsburgh foretaget en systematisk gennemgang af alle eksisterende undersøgelser af høj videnskabelig kvalitet, og forskningen er offentliggjort i det internationalt anerkendte tidsskrift Psychosomatic Medicine.
Forskningen viser en klar sammenhæng mellem stress og modtageligheden for sygdomme i luftvejene.
Man har længe ment, at stress kan svække immunsystemet og på den måde gøre os til lette ofre for infektioner. Det bekræfter forskningen, der bygger på undersøgelser af flere end 8000 deltagere.
Forkølelse og influenza kan være livstruende for svækkede personer og er blandt de mest almindelige årsager til, at folk melder sig syge fra arbejde.
- Vores resultater kunne tyde på, at hvis man forebygger stress, så vil antallet af sygedage kunne nedbringes, siger Bobby Zachariae.
/ritzau/
Seneste artikler
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde