Stressede socialrådgivere på jobcentre rammer borgerne
Socialrådgivere på jobcentre oplever voldsom stress, viser aktindsigt. Både de og borgerne betaler prisen.
Arbejdsmængden er stor, tidspresset hektisk og fejlene hober sig op.
På jobcentrene i Aarhus, Thisted og Hedensted har mængden af opgaver været såvoldsom, at det har skadet medarbejdernes helbred.
Det skriver Ugebrevet A4, som har fået aktindsigt i Arbejdstilsynets afgørelser for jobcentrene i de tre byer. Her fortæller sagsbehandlerne samstemmende, at de har så travlt, at det går ud over borgerne.
Og det vil øge antallet af fejl, når sagsbehandlerne er så pressede, siger Thomas Bredgaard, lektor på Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet.
- Hvis sagsbehandlerne ikke har tid og overskud, er der risiko for fejl. Det betyder, at borgere ikke får de ydelser, de er berettiget til eller den indsats, som bringer dem tættere på arbejdsmarkedet.
- Hvis nogle sager sejler derudaf, og man ikke får taget fat i borgerne, bliver indsatsen virkningsløs. Det er et samfundsmæssigt problem, siger han til Ugebrevet A4.
Og at det går ud over borgerne, er Ida Louise Jervidalo, fællestillidsrepræsentanten for socialrådgiverne i Aarhus, heller ikke i tvivl om.
- Borgernes retssikkerhed er sat under gevaldigt pres. Det har økonomiske konsekvenser, hvis borgere bliver ved med at være på kontanthjælp, når man har ret til en højere eller anden ydelse.
Men chef for beskæftigelse i Hedensted Hans Christian Knudsen afviser dog, at sagsbehandlingstiden har været unødvendig lang.
- Vi har ikke oplevet borgere, som har mistet ydelser på grund af arbejdspres, siger han til ugebrevet. Ifølge ham handler der forværrede arbejdsmiljø om reformer.
- Vi har været underlagt et reformstormvejr. Der er sket væsentlige ændringer påbeskæftigelsesområdet, som betyder mange ændringer for medarbejdere og borgere. Det betyder meget for arbejdsmiljøet.
- Socialrådgivere har taget en uddannelse for at hjælpe andre. Nogle oplever en modsætning mellem det, man er sat i verden for, og det som er muligt, siger han.
Sidste år besøgte Arbejdstilsynet 121 afdelinger på jobcentre. 48 gange løftede tilsynet pegefingeren, fordi medarbejderne gennem længere tid var tidspressede og havde så stor arbejdsmængde, at det kunne gøre dem syge. 17 gange var der tale om påbud.
Seneste artikler
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Antallet af hjemløse stiger markant på Lolland
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet