Anklager John Rasmussen trak det længste strå, da Retten i Nykøbing Falster tirsdag afgjorde en skorstenssag fra H. C. Andersensgade. Dommer Thomas Faarup valgte nemlig at følge John Rasmussen på næsten alle punkter i hans påstand.
Thomas Faarup siger i sin afgørelse, at husejer Freddy Kæselev og hans kone Bozena ikke har fulgt et påbud fra Guldborgsund Kommune. Påbuddet går på, at skorstenen fra et brændefyr i ejendommen skal forhøjes, så der ikke kommer røg fra fyret ned i gaden. En genbo til parret har mange gange klaget over netop røg i gaden.
Skorstenen er i dag 12 meter høj. Den skal ifølge kommunens påbud hæves, så den kommer en meter over det højeste punkt på ejendommen og derved bliver 16 meter høj.
- Det er ikke sket, og derved er påbuddet ikke efterkommet, siger Thomas Faarup.
Parret får derfor en bøde på 5.000 kroner. I løbet af tre måneder skal forholdene være bragt i orden, ellers kommer der tvangsbøder på 2.000 kroner om måneden.
Det er muligt at anke bøder på over 3.000 kroner. Og det agter husejer Freddy Kæselev at gøre.
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde