Strukturreform koster kassen

Statsminister Lars Løkke Rasmussens strukturreform i 2006, der skabte en ny opgavefordeling mellem kommunerne, regionerne og staten, er blevet lige så kostbar som efterlønsordningen.

Det viser nye beregninger, som Mandag Morgen har foretaget.

Før strukturreformen var antallet af offentligt ansatte stabilt, men siden reformen er antallet af offentligt ansatte øget med 35.000. Det koster den offentlige sektor mindst 14,6 milliarder kroner om året i ekstra løn og pensioner. Medregnes ekstra kontorhold og andre afledte udgifter er regningen lige så stor som efterlønsordningen.

- De ekstra milliarder kroner er givet skidt ud. Det er næsten som at smide penge ud af vinduet, siger en af strukturreformens fædre, Erik Bonnerup.

- De store kommuner skulle være mere effektive og skulle bedre kunne koordinere opgaverne. Det skulle give nogle stordriftsfordele, som vi nu må kigge forgæves efter, siger han.

Den store stigning i antallet af ansatte fra 2006 er ikke mindst bemærkelsesværdig, når man ser på udviklingen i de foregående år. Her havde regeringen tilsyneladende ikke de store problemer med at holde udviklingen i ro, og antallet af ansatte steg kun svagt. Det mønster blev brudt med strukturreformen, konkluderer Mandag Morgen.

Kommuneekspert, professor Poul Erik Mouritzen fra Syddansk Universitet, mener også, at stordriftsfordelene i de nye kommuner og amter er udeblevet. I stedet er der skabt "smådriftsulemper".

- De 98 kommuner må ansætte flere mennesker for at kunne udføre de samme opgaver, som de 14 amter gjorde før. Det er f.eks. usandsynligt, at kommunerne kan have ansvar for miljøområdet og udføre opgaven med det samme antal medarbejdere som de daværende amter, siger han til Mandag Morgen.

/ritzau/