Studerende fra udlandet føler sig ensomme
Vi er gode til at sige "hello and welcome" og invitere studerende fra udlandet med til introfest eller byde dem på en fredagsbajer. Men herefter stopper det.
Vi slår hurtigt over i dansk. Og de fleste af os gør ikke noget for at få venner blandt de internationale studerende.
Det er det billede, der tegner sig i undersøgelsen "Den gode velkomst", der er lavet af Ungdommens Analyse Enhed under Danske Studerendes Fællesråd.
I undersøgelsen, der bygger på en rundspørge blandt 1026 internationale studerende i Danmark, svarer 62 procent, at det er svært at komme ind på livet af danske studerende.
Knap en tredjedel er ikke tilfredse med graden af fællesskabsfølelse mellem danske og internationale studerende i deres boligmiljø, skriver metroXpress.
Ifølge seniorkonsulent Mads Engholm, forfatter til undersøgelsen, er det et tydeligt bevis på, at der bør gøres mere for at styrke modtagelsen af studerende fra udlandet, som sidste år talte knap 26.000 personer.
- Hvis man ikke bliver taget ordentligt imod, så kommer man til at opleve, at man er sat uden for fællesskabet. Så er der stor risiko for ensomhed. Der kan virkelig handicappe folk socialt og fjerne deres lyst til at studere, siger Mads Engholm.
Han peger på, at det kan svække Danmark som et attraktivt land at studere og sidenhen arbejde i:
- Hvis vi skal kunne tiltrække folk, der er højt kvalificerede, så må vi se på det psykiske miljø. Det her tyder på, at der er et stort gab mellem, hvad folk forventer, og hvad de oplever.
Undersøgelsen får alarmklokkerne til at ringe hos uddannelsesminister Morten Østergaard (R).
- Det er helt afgørende for, om vi får succes i den internationale kamp om talenterne. Hvis vi skal vinde den, bliver vi nødt til at oppe os. Det er svært at slå sig ned, hvis man ikke har nogen sociale rødder i Danmark, siger han.
/ritzau/
Udenlandske studerende føler sig udelukket fra fællesskabet af de danske studerende.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned