Styrelse advarer mod TikTok-trend med chips: Kan være livsfarligt
Unge udfordrer på TikTok hinanden til at spise chiliproduktet Hot Chip Challenge, som kan være livstruende
Det kan være decideret livsfarligt at sætte tænderne i tortillachips af mærket Hot Chip Challenge, som er blevet populære blandt børn og unge.
Sådan lyder advarslen fra Fødevarestyrelsen, der i et opslag på det sociale medie X gør opmærksom på risikoen ved produktet.
Chips af mærket Hot Chip Challenge er krydret med en af verdens stærkeste chilier. På det sociale medie TikTok udfordrer børn og unge hinanden til at spise de meget stærke chips.
Men bare én tortillachip af den pågældende type kan være sundhedsskadelig, advarer Fødevarestyrelsen.
De skadelige effekter ved at spise meget stærk chili eller chiliprodukter kan være irritation af slimhinder, kvalme, opkastning og voldsomt forhøjet blodtryk, som i værste fald kan være livstruende.
- Har dit barn spist stærk chili uden akutte forgiftningssymptomer, er der dog ingen grund til bekymring, skriver styrelsen.
Hot Chip Challenge-chips sælges i pakker med én tortillachip i Danmark og andre EU-lande.
I Tyskland er der ser flere eksempler på forgiftning hos børn og unge, som har spist produktet, oplyser Fødevarestyrelsen.
Hvis man får akutte symptomer på forgiftning efter at have spist Hot Chip Challenge-chips eller lignende chiliprodukter, opfordrer Fødevarestyrelsen til, at man kontakter Giftlinjen.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker