Styrelse erkender fejl i indfødsretsprøve: Ikke godt nok
Udlændinge skal bestå indfødsretsprøven, hvis de skal have et dansk statsborgerskab. (arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
- Der er ingen tvivl om, at vi ikke har gjort vores arbejde godt nok, lyder det fra styrelse om fejl i prøve.
Styrelsen for International Rekruttering og Integration (Siri) erkender nu, at der har sneget sig fejl ind i indfødsretsprøven, som udlændinge skal bestå for at få et dansk statsborgerskab.
Det skriver DR Nyheder, der tidligere har afsløret fejlene.
- Det er ganske rigtigt, som DR Nyheder har beskrevet, at der er to rigtige svar på spørgsmål 21. Det betyder, at prøvedeltagere, der har svaret et af de to rigtige svar, vil gå godskrevet svaret som et korrekt svar, siger Kasper Højvang Kyed, direktør i Siri, til DR Nyheder.
Fejlen havde sneget sig ind i et spørgsmål, der lød: Hvad erobrede briterne fra Danmark i 1807?
Her kunne prøvedeltagerne enten svare "Danmarks flåde", "De Vestindiske Øer" eller "Den danske del af Nordsøen".
Ifølge prøven var "Danmarks flåde" det rigtige svar.
Briterne erobrede dog også De Vestindiske Øer i 1807, og derfor er der altså to korrekte svar til spørgsmålet.
- Det er ikke tilfredsstillende, at der er fejl i indfødsretsprøven. Det er en prøve, der giver adgang til vidtrækkende rettigheder i det danske samfund, og derfor skal der selvfølgelig være tale om en fejlfri prøve, siger Kasper Højvang Kyed.
- Der er ingen tvivl om, at vi ikke har gjort vores arbejde godt nok, tilføjer han.
Fredag skrev Siri ellers i en pressemeddelelse, at "selv om der i forhold til spørgsmål 21 kan argumenteres for, at også De Vestindiske Øer blev erobret af briterne, vurderer Siri imidlertid ikke, at det kan give anledning til tvivl om, hvilken svarmulighed, der er korrekt, når der tages udgangspunkt i lærematerialet".
En anden fejl har betydet, at styrelsen har ladet et spørgsmål udgå af prøven. Det betyder, at alle deltagere får registreret et korrekt svar, uanset hvad de har svaret på spørgsmålet.
For at undgå fejl i fremtiden vil man som noget nyt lade uvildige eksperter gennemgå indfødsretsprøven for fejl inden prøveafholdelse. Det oplyser Siri. til DR.
Seneste artikler
Lolland har brug for millioner - ikke en ny omfartsvej
Lokal fotograf hædret med international pris
Brrr... frøs du også? Så koldt var det i nat
69-årig mand stalkede kvinde i årevis: Her er dommen
To måneder efter hun forsvandt: Nu skal specialhunde søge efter Maibritt
Mest læste artikler
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Vild nat: Tre brande og indbrud i guldsmed på Lolland
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker