Sikkerhedsstyrelsen advarer nu om farlige elinstallationer på plejehjem, i børnehaver og på skoler. Styrelsens stikprøvekontroller har afsløret stribevis af fejl og farlige elinstallationer.
Et tjek af 92 plejehjem viste således 639 fejl, skriver Politiken.
- Jeg husker ikke, at plejehjem, skoler og børnehaver før har været så nedslidte, som de er nu, når vi kigger på installationerne. Det er nok udtryk for, at man undlader vedligeholdelse i nogle år og så i stedet bygger nyt, siger projektleder Brian Grau Andersen til avisen.
KL's næstformand Erik Fabrin (V), afviser dog, at kommunerne generelt skulle være slidt ned til sokkeholderne.
- Man kan sagtens finde enkeltstående eksempler, og mange steder kunne tingene sikkert også være bedre. Men at male et billede af, at alt er helt nedslidt, mener jeg er forkert, siger Erik Fabrin til Ritzau og fortsætter:
- Netop i disse år er vi jo gang med at renovere daginstitutioner, skoler og plejehjem for milliarder, ligesom vi bygger nyt. Men det er selvfølgelig ikke det samme, som at man ikke kunne ønske sig det bedre, siger Erik Fabrin.
Han erkender, at den stramme økonomi i kommunerne også spiller ind, når der skal vælges mellem bygninger og drift. Og ofte bliver det driften, der løber med pengene.
- Det er klart, at borgernes pres er på det mest synlige og indholdet i skoler, institutioner og hjemmepleje, mere end det er på bygningerne, siger Erik Fabrin.
Fredag truede forsikringsselskabet Alm. Brand med at opsige forsikringer i hele boligområder, fordi kommunerne i årevis har misligholdt kloaknettet og ikke sørget for at dimensionere det, så det kan klare massive regnskyl.
/ritzau/
Seneste artikler
Så du nordlyset? Må vi se dine billeder?
Åbner for drop-in vaccination: Her kan du få et stik
Nye tal vender NFC-sagen på hovedet
1039 virksomheder har fået indskærpet sikkerhed efter CPR-læk
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker