Styrelse fraråder fiskeri i fjord efter forurening
Badning er forbudt og fiskeri frarådes ved Augustenborg Fjord efter en forurenende brand i Sønderborg-området. (Arkivfoto) Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
En brand i en industribygning har givet forurening i fjord ved Sønderborg. Derfor frarådes fiskeri i området.
Fødevarestyrelsen fraråder, at man fisker eller spiser fisk fra Augustenborg Fjord, indtil der er blevet foretaget nærmere undersøgelser af forurening i området.
Det skriver styrelsen i en meddelelse.
Det skyldes, at forurenet vand kan være løbet ud i Ulkebøl Dam efter en brand i en industribygning tilhørende selskabet Omnicom i Sønderborg.
Herfra kan noget af vandet være løbet ud i Augustenborg Fjord, oplyser Sønderborg Kommune.
Tidligere har kommunen også udstedt badeforbud i hele Augustenborg Fjord. Det forbud gælder fortsat, indtil der er kommet testsvar på forureningsgraden.
- Det har taget lidt tid - sammen med Omnicom - at få helt klarhed over, hvilke stoffer, der kunne være risiko for at finde, siger Hanne Bruun, afdelingsleder i Erhverv og Affald i Sønderborg Kommune, i en meddelelse.
- Vi ved godt, at nogle måske tripper for at bade i fjorden igen, men vi tager ingen chancer. Vi vil være helt sikre på, at badevandet er i orden, før vi ophæver forbuddet.
Det er lykkedes beredskabet at stoppe forureningen, men forbuddet opretholdes stadig.
Det skyldes, at kommunen fortsat afventer analyserne af vandet, mens oprydningen fortsætter i og omkring Ulkebøl Dam.
Sønderborg Kommune oplyser, at der bliver fjernet olierester og ødelagte planter. I den forbindelse vil der også komme lugtgener, da olien og døde planter vil gå i forrådnelse.
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned