Styrelse venter flere i karantæne efter nye coronasmittede
Myndighederne tager mange forholdsregler, når det gælder coronasmitte. Sundhedspersonale er iklædt beskyttelsesudstyr og mennesker, der har været i kontakt med smittede, sættes i karantæne. (Arkivfoto) Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
To yderligere danskere er smittet med coronavirus. Nu afsøges det, hvem de har haft kontakt med.
Tirsdag blev to nye tilfælde af coronavirus opdaget i Danmark. Hos Styrelsen for Patientsikkerhed er arbejdet nu begyndt med at udrede, hvem de har været i kontakt med.
Det må formodes at sende flere danskere i hjemmekarantæne.
- De har fulgt de vejledninger, vi giver, helt korrekt. De har været på ferie i Norditalien og har fået symptomer efter, at de er kommet hjem.
- De henvender sig til egen læge telefonisk og er efterfølgende blevet testet, siger direktør for Styrelsen for Patientsikkerhed Anne-Marie Vangsted.
For at beskytte patienterne ønsker Styrelsen for Patientsikkerhed ikke at oplyse hverken køn, alder eller geografisk placering af de seneste smittede.
Coronavirus startede sin udbredelse i Kina men har siden spredt sig over store dele af verden. Der er tale om en influenzalignende sygdom.
I Danmark er der med tirsdagens to tilfælde samlet konstateret seks smittede. 127 personer var i hjemmekarantæne klokken 18 mandag.
Det tal må dog forventes at stige i takt med, at Styrelsen for Patientsikkerhed afdækker, hvem de to seneste tilfælde har været i kontakt med.
- Vi gør præcist, som vi har gjort med de fire første tilfælde. Nu er de to personer i hjemmeisolation og vi har interviewet dem om deres færden i den periode, hvor de har kunnet smitte andre.
- Nu er vi i fuld gang med at opspore de kontakter, de har haft, der kan have været så tæt på, at de kan være blevet smittede.
- De kontakter kommer så i hjemmekarantæne, siger Anne-Marie Vangsted.
Tirsdag eftermiddag vil Styrelsen for Patientsikkerhed opdatere sin hjemmeside med, hvor mange der nu er i hjemmekarantæne.
- Man må forvente, at der kommer flere til. For de to nye tilfældes kontakter kommer med, siger Anne-Marie Vangsted.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker