Book to tider hos lægen, hvis du skal vaccineres mod influenza H1N1, der tidligere gik under navnet svineinfluenza.
Sundhedsmyndighederne fastholder nemlig, at man skal have to doser vaccine med tre ugers mellemrum, selvom ny forskning har peget på, at en dose måske var nok.
- Vi har diskuteret det intensivt, ikke mindst fordi det ville være en fantastisk besparelse rent logistisk. Men vi synes ikke, data på den nye forskning har været overbevisende nok. Hvis der kommer mere overbevisende data, vil vi tage diskussionen igen, siger overlæge i Lægemiddelstyrelsen Steffen Thirstrup.
Jesper Fisker, direktør i Sundhedsstyrelsen, har været med til at træffe beslutningen, og han bakker op om, at Danmark skal følge de anvisninger, der ligger i godkendelsen af vaccinen.
- Vi gør det også, fordi vi ikke kan sige noget om langtidsvirkningerne ved kun en dose af vaccinen, uddyber han.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub