Store mængder raffinerede kulhydrater, som sukker og sodavand, er efter al sandsynlighed en væsentlig årsag til, at et stærkt stigende antal børn og unge får konstateret den klassiske sukkersyge, også kaldet type 1-diabetes.
Det viser ny forskning fra Bartholin Instituttet på Rigshospitalet, skriver dagbladet Børsen.
F.eks. kan rent sukker være det rene gift for insulincellerne, fordi de bliver stressede af sukkerpåvirkningen, og dermed får kroppens eget immunsystem lettere ved at angribe og ødelægge de celler, der producerer det livsvigtige hormon, insulin.
- Derfor er der efter al sandsynlighed en årsagssammenhæng mellem et stort forbrug af sukker og sukkerholdige drikke og den kendsgerning, at et stærkt stigende antal børn og unge får konstateret diabetes 1, forklarer genforsker Knud Josefsen, Bartholin Instituttet.
Siden 1998 er andelen af børn og unge med diabetes 1 vokset med over 50 procent. Den anden mere almindelige type sukkersyge - diabetes 2 - har også været stærkt stigende blandt børn og voksne i den vestlige verden på grund af usund livsstil og for lidt motion.
Men diabetes 1 har ikke tidligere været sat i forbindelse med livsstil.
Diabetes 1 kan give blindhed, hjerte- og nyreproblemer samt amputation af lemmer på grund af nervesygdomme.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde