En af de 30 syriske kurdere, der har sultestrejket på Christiansborg Slotsplads siden i tirsdag, måtte søndag aften indlægges på Rigshospitalets Traumecenter.
Organisationen Asylret, der følger kurdernes sag, oplyser, at manden begyndte at kaste blod op. Aktivister overtalte manden til at få drop, selv om han i første omgang sagde nej til hjælpen.
- Mandens tilstand er stabil, siger Said Parvin fra Asylret.
De syriske kurdere har alle fået afslag på asyl i Danmark. Knap halvdelen står ifølge Asylret til at blive deporteret til Syrien.
- Resten skulle egentlig sendes tilbage til Grækenland. Heldigvis får de nu deres sag genoptaget, fordi de danske myndigheder er blevet nødt til at stoppe tvangsudsendelserne til Grækenland, hvor asylsystemet er brudt sammen. Men de vælger at fortsætte aktionen i solidaritet med de andre, forklarer Said Parvin.
Han håber på større opmærksomhed omkring de syriske kurderes situation, også fordi omtale i medierne før eller siden vil komme til de syriske myndigheders kendskab.
- Inden for de seneste uger er syriske kurdere blevet sendt hjem fra Norge og Tyskland og smidt direkte i fængsel i Syrien, der behandler dette mindretal som tredjerangs borgere, fortæller Said Parvin.
Sammen med andre græsrods- og menneskeretsgrupper arbejder Asylret for, at kurderne kan få deres asylsager genoptaget.
- Flere af dem har mærket tortur og forfølgelse på deres krop, og det vil være rimeligt, at vi giver dem mulighed for at få en ny tilværelse i Danmark, slutter talsmanden.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde