Sundhedsministeriet indkalder til corona-pressemøde
De danske sundhedsmyndigheder giver klokken 14 fredag en status på coronaudviklingen i landet.
Sundheds- og Ældreministeriet indkalder til pressemøde om coronavirus fredag klokken 14.
Det oplyser ministeriet i en pressemeddelelse.
På pressemødet vil sundhedsmyndighederne give en status for udviklingen i antallet af smittede i Danmark.
Sundheds- og Ældreminister Magnus Heunicke (S) vil deltage i pressemødet.
Ligeledes vil Kåre Mølbak, faglig direktør i Statens Serum Institut, Anette Lykke Petri, konstitueret direktør i Styrelsen for Patientsikkerhed, og Dan Brun Petersen, konstitueret centerchef i Sundhedsstyrelsen, deltage.
Meldingen kommer, efter at der torsdag blev registreret 179 nye smittede med coronavirus, hvilket var et markant spring opad i antallet af daglige smittetilfælde.
Særligt Odense og Københavns Kommune tegner sig for mange af de seneste smittetilfælde.
I København er der de seneste syv dage blevet registreret 154 smittede. Det svarer til 24,5 smittede per 100.000 indbyggere.
I Odense er der de seneste syv dage registreret 75 nye smittetilfælde. Det svarer til 36,7 smittede per 100.000 indbyggere.
Det er blandt andet på læreruddannelsen på UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskolen i Odense, hvor der siden weekenden er 37 studerende, der er konstateret smittet.
Seneste artikler
Dagligvarebutik i nødråb
Efter rottealarm: Nu kan tvist ende i retssag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker