Sundhedsøkonom: Tror ikke på økonomisk pisk til læger
Sundhedsøkonom ved Syddansk Universitet Kjeld Møller Petersen mener ikke, der er grund til at tro, at regeringen og Venstre vil til at indføre en økonomisk pisk over for de læger, der sender for mange patienter videre i sundhedssystemet.
Der er tale om en bisætning, lyder vurderingen.
Jyllands-Posten har ellers fået aktindsigt i et notat, der viser, at parterne ønsker en bedre styring af, hvor mange patienter de praktiserende læger henviser til sygehusene.
Til det formål kan det være en mulighed at give en økonomisk straf til læger, der henviser for mange patienter, eller en belønning til læger der henviser få, viser notatet.
- I den nuværende overenskomst er der en formulering, der siger, at man kan lave kontroller og sammenligninger at medicinordination. Derfor kan man også godt lave analyser af henvisningsmønstre. Det er på ingen måde usædvanligt, siger han.
- Det er kun løst, der tales om en økonomisk gulerod. Det, der i virkeligheden er tale om, er nogle bisætninger om, at man kan spekulere i noget økonomi, siger Kjeld Møller Petersen.
- Det kan selvfølgelig udlægges som om, man vil til at bestemme. Men der er jo ikke nogen, der siger, at når man laver sammenligninger af ordinationsmønstre, at man så vil til at bestemme, hvilken type af medicin den enkelte læge skal ordinere, siger han.
Skulle tankerne i notatet alligevel blive en realitet, mener sundhedsøkonomen ikke, det vil gå ud over kvaliteten af behandlingen hos landets læger.
- Bortset fra jeg ikke lige kan se, hvordan man skulle kunne udforme det der økonomiske incitament, for så skulle man til at lave rigtig mange ting om, vil det heller ikke gå ud over lægefagligheden, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde