Nøglepersonalet på landets skadestuer og akutmodtagelser er ikke godt nok rustet til at stå med ansvar for liv og død hos alvorligt syge danskere. Det er erkendelsen hos landets akutlæger og sygeplejersker, som derfor efterlyser en ny, målrettet specialuddannelse til det personale, der skal modtage patienter på de fælles akutmodtagelser, som er en central del af fremtidens sygehusstruktur. Det skriver Berlingske Tidende.
- I dag står uerfarne læger uden tilstrækkelig uddannelse med et meget stort ansvar. Det er ikke godt nok, og det er ærgerligt, hvis der skal uheldige sager på bordet, før man sikrer den rette erfaring og specialviden i front, siger Dan Brun Petersen, bestyrelsesmedlem i Dansk Selskab for Akutmedicin til avisen.
- Vi foreslår, at man ligesom flere andre lande opretter et speciale i akutmedicin. Det vil sikre, at lægerne i frontlinjen er rustet godt nok til opgaven, siger Dan Brun Petersen.
Også Dansk Sygeplejeråd efterlyser en målrettet specialuddannelse af sygeplejerskerne på akutmodtagelserne.
/ritzau/
Seneste artikler
Motorcyklist påkørte dødt dådyr
Trippel sportsfest: Her er søndagens kampe
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Mest læste artikler
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker