Sundhedsstyrelsen advarer om ondsindet dræbervirus
Der har med stor sikkerhed været påvist person-til-person smitte af en ondsindet coronavirus på hospitaler i europæiske lande samt i lande på den arabiske halvø og nærliggende lande.
Derfor beder Sundhedsstyrelsen nu sundhedspersonalet i Danmark om at være opmærksomme på dræbervirussen.
Blandt de internationalt rapporterede patienter har dødeligheden nemlig været høj - helt op til 50 procent, oplyser Sundhedsstyrelsen.
Den nye virus, som verdenssundhedsorganisationen WHO har benævnt "MERS-CoV" (Middle East respiratory syndrome coronavirus) har en inkubationsperiode på op til 10 dage.
Inkubationsperiode vil sige den periode, der går, fra man er smittet, og til man viser symptomer på sygdommen.
Virussen blev observeret første gang i september 2012, men efterfølgende blev det påvist, at der havde været tilfælde tilbage til marts 2012.
Kilden til smitten er ikke fundet. Virussen har flere genetiske ligheder med virus hos flagermus, men der kan være andre dyr, der er smittebærere, oplyser Sundhedsstyrelsen.
Virussen minder om influenza og det Sarsvirus, som brød ud i Asien i 2003 og dræbte omkring 800 mennesker.
De første informationer tyder imidlertid ikke på, at det nye virus er ligeså smitsomt som det coronavirus, der for 10 år siden var årsag til SARS.
I Saudi-Arabien har "MERS-CoV" indtil nu kostet 15 mennesker livet.
Derfor udstikker Sundhedsstyrelsen forholdsregler for rejsende til den arabiske halvø og nærliggende lande om at have god håndhygiejne og undgå tæt kontakt med dyr og dyrs spyt og afføring.
I Europa har der været smittede patienter i England, Tyskland og Frankrig.
/ritzau/
Seneste artikler
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Takkehilsner nåede fra Nykøbing til Letland
Spøgelseshus lover gys: Nogle får et minde med hjem i bukserne
Kontrakter, webcam og ydmygelse: Tiltalt for at udsætte hustru for årelang kontrol
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned