Også de, der i forvejen ryger e-cigaretter alene eller i kombination med almindelige cigaretter, bør ifølge Sundhedsstyrelsen blive røgfri. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau ScanpixIda Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Sundhedsstyrelsen fraråder nu klart alle børn, unge, gravide og ammende at ryge e-cigaretter.
Ritzau RitzauRitzau
OffentliggjortSidst opdateret
Sundhedsstyrelsen skærper nu synet på de e-cigaretter, der har været på markedet i omkring ti år.
Det skriver Politiken.
- Ingen bør ryge e-cigaretter. Derfor fraråder vi nu klart alle børn, unge, gravide og ammende at ryge e-cigaretter. Det er den samlede mængde viden om skadevirkningerne, der er årsagen, siger enhedschef i Sundhedsstyrelsen Niels Sandø til avisen.
Også de, der i forvejen ryger e-cigaretter alene eller i kombination med almindelige cigaretter, bør ifølge Sundhedsstyrelsen blive røgfri.
- Vi kender slet ikke langtidseffekterne af dagligt brug af e-cigaretter endnu, men der er ingen tvivl om, at e-cigaretter er sundhedsskadelige. Fremtiden vil så vise, hvor skadelige de er, men det er også derfor, vi er bekymrede, siger Niels Sandø.
Annonce
Tidligere anbefalede Sundhedsstyrelsen ikke e-cigaretter, men nu skærpes risikovurderingen, så børn, unge, gravide og ammende direkte frarådes at dampe på e-cigaretter.
Tobaksproducenterne er enige i, at hverken børn, unge, gravide eller ammende bør benytte e-cigaretter.
Men industrien påpeger, at det er "ærgerligt", at styrelsen fraråder brugen også over for rygere, "fordi produkterne er et potentielt mindre skadeligt alternativ til en cigaret".
- E-cigaretter er ikke et sundt produkt - det sundeste valg vil altid være at fravælge enhver form for nikotin- og tobaksindtag, siger Tine Marie Andersen, direktør hos Tobaksproducenterne, organisationen der repræsenterer tobaks- og e-cigaretproducenter, til Politiken.
- Det er et sundhedsskadeligt produkt, men et væsentlig mindre sundhedsskadeligt produkt end almindelige cigaretter.
Det glæder derimod Jesper Fisker, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, at styrelsen skærper synet på e-cigaretterne.
- Vi ved simpelthen for lidt om, hvor skadelige de er, siger direktøren og tilføjer:
- Nogle af de undersøgelser, vi ser i USA, er bekymrende. Men vi har ikke nær så mange nationale undersøgelser, som vi for eksempel har på tobaksområdet. Derfor bliver det lidt mere usikkert. Men det peger i en retning af, at det er noget, som man skal holde sig fra.
Tidligere anbefalede Sundhedsstyrelsen ikke e-cigaretter, men nu skærpes risikovurderingen, så børn, unge, gravide og ammende direkte frarådes at dampe på e-cigaretter. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau ScanpixIda Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde