Sundhedsvæsenet står foran de måske største forandringer i 20 år

Det danske sundhedsvæsen står foran store forandringer. Måske de største, siden det i 2005 blev politisk besluttet at nedlægge amterne og erstatte dem med de fem regioner, der i dag driver sygehusene.

Knap 20 år senere er der igen brug for at tænke nyt, hvis pengene og personalet skal række til at behandle flere plejekrævende ældre og kronisk syge patienter.

Hvordan det gøres, forsøger Sundhedsstrukturkommissionen, der blev nedsat af regeringen for knap et år siden, at finde svar på.

Formand Jesper Fisker oplyser til Ritzau, at kommissionen har flere møder i kalenderen, og at planen er at kunne præsentere en række modeller i slutningen af maj eller begyndelsen af juni.

- Vi skal ikke komme med anbefalinger, men fremlægge mellem to og fem modeller for regeringen og pege på fordele og ulemper ved hver af dem.

En af hovedopgaverne er at pege på, hvordan det nære sundhedsvæsen oprustes, så sygehusene reserveres til dem, der er mest syge. Andre skal behandles hos egen læge, hos praktiserende speciallæger eller i kommunalt regi.

- Vi skal styrke det sundhedsvæsen, der ligger uden for sygehusene. Men det skal ske i et tæt samarbejde med sygehusene, siger Jesper Fisker, der til daglig er direktør i Kræftens Bekæmpelse.

Når modellerne er fremlagt, er det op til politikerne at blive enige om, hvilken de foretrækker.

I Danske Patienter, der organiserer patient- og pårørendeforeninger, er der store forventninger til kommissionen, siger direktør Morten Freil.

Særligt til den del, der handler om at skabe større sammenhæng i patienters behandlingsforløb.

- Vi har talt om det i mange år, og på nogle områder er det også blevet bedre. Men det er mest af alt småjusteringer, og der er stadig rigtig mange, der oplever, at det er uklart, hvem der har ansvaret, når de er blevet udskrevet fra sygehuset.

- Er det sygehuset, den praktiserende læge eller kommunen? Det er, som om alle har ansvaret, uden at nogen tager det. Det betyder, at patienter risikerer at blive genindlagt.

Siden 2015 har skiftende regeringer lovet en plan for mere sammenhængende patientforløb. Denne gang er der en reel chance for, at det sker, mener Morten Freil.

- Vi har stor tiltro til, at kommissionen kommer med nogle anbefalinger, der for alvor kan skabe forandringer. Det er ikke, som vi har set tidligere, løsrevne tiltag i et regeringsgrundlag eller i en finanslov.

- Det er heller ikke en arbejdsgruppe med interessenter fra regioner, kommuner, praktiserende læger og faggrupper. Det er en kommission med uafhængige eksperter, der har fået et år at arbejde i. Det sker ikke så tit, siger Morten Freil.

Også Lægeforeningen er optimistisk. Særligt fordi der både i kommissionen og politisk er enighed om udfordringerne i sundhedsvæsenet, siger formand Camilla Rathcke.

- Sundhedsministeren har meldt ud, at der kommer til at ske noget, så det forventer vi. Samtidig er der enighed hele vejen rundt om, at det er nødvendigt, at flere behandles i det nære sundhedsvæsen.

Men det er samtidig vigtigt at prioritere sygehusene og fastholde de store fremskridt inden for blandt andet kræftbehandling:

- Det må vi ikke kaste over bord, fordi vores fokus nu er på det nære. Vi skal finde en model for, hvordan vi både kan organisere arbejdet på sygehusene og i det nære bedre.

- Samtidig er man nødt til at uddanne mange flere speciallæger for at komme i mål, siger Camilla Rathcke.

Inden Sundhedsstrukturkommissionen gik i gang med sit arbejde, satte et bredt flertal i Folketinget et mål om, at der i 2035 skal være 5000 praktiserende læger i Danmark.

Det er cirka 1500 flere end i dag.

/ritzau/