Kunstnergruppen Surrend mener at være udsat for "rendyrket censur", efter at Den Gamle By i Århus har aflyst den ellers planlagte plakatudstilling.
- Vi er chokeret. Det er jo helt skandaløst, at vi har mistet to års arbejde på grund af det her. Vi er udsat for rendyrket censur, siger Jan Egesborg, den ene halvdel af gruppen Surrend.
Reaktionen kommer, efter at Plakatmuseet i Den Gamle By tidligere har udtalt, at den omstridte plakat med kongehuset i et sexorgie ikke måtte offentliggøres andre steder. Ellers ville museet aflyse udstillingen. Allerede nu ligger plakaten på internettet flere steder, og udstillingen er aflyst.
I en pressemeddelelse, som også blev lagt ud på museets hjemmeside, hedder det: - Den Gamle By skal beklage og undskylde, at museet har krævet, at plakatgruppen Surrend ikke måtte udstille den pornografiske plakat med kongehuset andre steder, hvis gruppen ønskede den planlagte udstilling gennemført.
- Vi burde i stedet have krævet, at plakatgruppen sørgede for, at den provokerende plakat ikke på nogen måde ville kunne forbindes med udstillingen på Plakatmuseet i Den Gamle By, siger museumsdirektør Thomas Bloch Ravn.
Men undskyldningen falder ikke i god jord hos gruppen, som raser over behandlingen.
- Vi vil aldrig kunne nægte pressen at nævne museet i sammenhæng med vores plakat. Det er jo en umulig betingelse, og dermed ville de (museet, red.) jo forhindre os i at offentliggøre plakaten, siger Jan Egesborg.
Hos Billedkunstens Forbund kalder man sagen problematisk.
- Der er selvfølgelig tale om censur, hvis museet har aflyst udstillingen, fordi plakaten blev offentliggjort andre steder. Men sagen er juridisk meget svær, siger formanden for Billedkunstens Forbund, Nanna Gro Henningsen.
/ritzau/
Seneste artikler
Forbund advarer om alvorlige SFO-besparelser
- Der er sprængstof i den sag her
Langholt-lukning: Det gør Lolland Kommune nu
Spærring af bro forlænget med en måned: Her er årsagen
Det, han så som dreng, fulgte ham resten af livet
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker