Susanne Bier er for anden gang i sin karriere kandidat til en Oscar. Onsdag blev de ni titler offentliggjort, der skal kæmpe om en nominering inden for kategorien bedste udenlandske, ikke-engelsksprogede film.
Den danske instruktørs seneste spillefilm, "Hævnen", er med i et felt, en slags semifinale.
Feltet tæller i øvrigt film som svenske Andreas Ohmans "Simple Simon", mexicanske Alejandro Gonzales Inarritus "Biutiful" og algeriske Rachid Boucharebs krigsdrama "Hors la loi" (Uden for loven).
I søndags hædrede foreningen af udenlandske journalister i Hollywood Susanne Bier med en Golden Globe, og derfor var det ventet, at "Hævnen" også ville blive "shortlistet" af det amerikanske filmakademi, der står bag Oscar-uddelingen.
65 udenlandske film var indstillet til en Oscar, blandt dem den grønlandske "Nuummioq", som imidlertid blev siet fra, før de ni kandidater til en nominering blev kåret.
På tirsdag står det klart, hvilke fem der skal kæmpe om den eftertragtede statuette. Det sker, når nomineringerne offentliggøres inden for samtlige kategorier. Selve Oscar-uddelingen er programsat til den 27. februar.
"Hævnen" er produceret af Zentropa og har Mikael Persbrandt, Trine Dyrholm og Ulrich Thomsen i hovedrollerne. Filmen havde dansk premiere i august og har solgt 413.000 billetter i biograferne.
Susanne Biers film er solgt til distribution i over 50 lande, men har kun haft premiere i ganske få. I Sverige solgte den omkring 160.000 biografbilletter.
I 2007 var"Efter brylluppet" nomineret til en Oscar, men det lykkedes ikke for instruktøren at vinde prisen.
/ritzau/
/ritzau/
Seneste artikler
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde