Den danske film "Hævnen" blev natten til mandag dansk tid hædret med den fornemme Golden Globe ved prisuddelingen i Los Angeles.
"Hævnen", der er instrueret af Susanne Bier, fik prisen som årets bedste ikke-engelsksprogede film.
Det er kun tredje gang, at det sker for en dansk film. Første gang i 1956, da Carl Th. Dreyer vandt med "Ordet", og anden gang for 22 år siden, da Bille August triumferede med "Pelle Erobreren".
"Pelle Erobreren" gik senere hele vejen og fik en Oscar som den bedste udenlandske film. Og med en Golden Globe på cv'et, har Susanne Bier og "Hævnen" nu også gode chancer for at blive nomineret til en Oscar.
Golden Globe-statuetten, regnes for den næstfineste i filmens verden efter Oscar. Allerede senere mandag afsløres det om "Hævnen" er blandt de 10 film, som nomineres til en Oscar for bedste udenlandske film.
Det var første gang siden 1999, at en dansk film overhovedet var nomineret til en Golden Globe. Den seneste var Thomas Vinterbergs "Festen".
På forhånd regnede Susanne Bier ikke sin egen film som favorit, da der ikke har været megen foromtale af "Hævnen" i USA i modsætning til eksempelvis den spanske konkurrent "Biutiful".
Ud over den danske triumf blev Golden Globe en sejr for filmen "The Social Network", som fortæller historien om hjemmesiden Facebook.
"The Social Network" tog den store pris for bedste filmdrama, og styrkede dermed sin position som Oscar-favorit.
Gangsterserien "Boardwalk Empire", der er produceret af prominente navne som instruktøren Martin Scorsese og skuespilleren Mark Wahlberg, vandt prisen som bedste tv-drama.
/ritzau/
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde