Verden har for alvor fået øjnene op for den danske filminstruktør Susanne Biers nye film "Hævnen".
Den har netop været vist på lukkede markedsvisninger ved filmfestivalen i Cannes. Og på trods af, at det er i en ikke-færdig version, er den blevet solgt til 30 lande.
Blandt andre vigtige lande som Tyskland, Frankrig, Spanien, Italien, Japan og endelig USA.
Filmen har blandt andre Trine Dyrholm og Ulrich Thomsen i hovedrollerne og trækker spor fra den brutale hverdag i en afrikansk flygtningelejr til den postkort-smukke idyl i en sovende dansk provinsby.
To danske familier krydser hinanden, og et usædvanligt og farligt venskab slår spirer.
Men ensomhed, afmagt og sorg lurer - og snart bliver venskab til en livsfarlig alliance og et nervepirrende kapløb med livet som indsats.
Filmens producent, Sisse Graum Jørgensen fra Zentropa, jubler.
- I Zentropa er vi lykkelige for den enorme udenlandske begejstring og interesse, der er for Hævnen. Nu handler det om at få filmen færdig og ud til biografpublikummet i Danmark og hele verden, siger hun i en pressemeddelelse.
Filmen har manuskript af Anders Thomas Jensen og har premiere i Danmark den 26. august.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde