- Jeg gik helt i sort, da det gik op for mig, at jeg havde vundet prisen, fortæller en glædestrålende Susanne Bier fra Los Angeles.
Natten til mandag dansk tid vandt hun en Golden Globe for bedste ikke engelsksprogede film med "Hævnen".
Og netop det med sproget tog hun op i sin takketale efter at have genvundet fatningen:
- Tak fordi I troede på en film, hvor folk taler, så det lyder, som om de har en kartoffel i munden, sagde Bier med den eftertragtede statuette i hånden.
På forhånd have Susanne Bier ikke tillagt sin film, de helt store chancer. For i modsætning til eksempelvis den spanske konkurrent "Biutiful" har "Hævnen" endnu ikke haft premiere i USA, og har derfor heller ikke været ret meget omtalt.
- Jeg tror, at min film har vundet, fordi den rører ved noget universelt. Den forholder sig til nogle ting i tiden, som er presserende over hele den vestlige verden. Og jeg tror, at folk oplever den som en både underholdende og gribende film, udtaler Susanne Bier.
Susanne Bier ser nu med spænding frem til den 25. januar, hvor det afgøres, hvilke film, der nomineres til en Oscar.
/ritzau/
Seneste artikler
Føler de bliver druknet: Først var der ingen bilag – så kom der 16
Tyve fældet, da vildmarksbad selv slog alarm
Bent gør det ikke for priserne, men fik én alligevel
Guide til aktiviteter i efterårsferien
Omfattende strømafbrydelse ramte dele af Falster
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde