Tidligere ansatte på Grindstedværket, der betragter sig som ofre for kviksølvforgiftning, har mere end svært ved at få Arbejdsskadestyrelsen til at anerkende dem som erstatningsberettigede.
Før sommerferien erklærede Arbejdsskadestyrelsen en enkelt metalarbejder for arbejdsskadet, mens 20 andre havde fået afvist deres ansøgninger. Nu har styrelsen sammenlagt behandlet 40 af de 140 ansøgninger. Status er 39 afslag og et tilsagn om erstatning, oplyser Arbejdsskadestyrelsen.
Daværende beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) spillede sidste år ud med en erstatningsordning. Det skete på baggrund af en rapport fra Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdstilsynet, der slog fast, at både Grindstedværket og Arbejdstilsynet svigtede deres ansvar, da hundredvis af arbejdere på Grindstedværkets afdelinger i Grindsted og Grenaa blev udsat for kviksølvpåvirkning i perioden 1992-1980. I en note til finansloven sløjfede beskæftigelsesministeren en forældelsesfrist og afsatte 25 millioner kroner til erstatninger med den klausul, at det kun gjaldt ansatte på den særlige B2-afdeling i Grindsted.
- Nogle er afvist, fordi de ikke har arbejdet på B2 og andre, fordi de har sygdomme, som ikke kan skyldes kviksølvforgiftning, siger Arbejdsskadestyrelsens direktør Anne Lind Madsen.
Dansk Metal og 3F har anket flere af afslagene på vegne af deres medlemmer.
Imens varsler Arbejdsskadestyrelsen, at afgørelserne i de resterende sager kommer til at trække længere ud end hidtil lovet. Forsinkelsen er i orden med Dansk Metal og 3F, siger de to fagforeninger, der betragter det som en bedre sikkerhed for ordentlig sagsbehandling.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned