De allersvageste ældre skal ikke regne med, at der i fremtiden er råd til over 20 timers ugentlig hjælp i egen bolig.
Derfor skal kommunerne have mulighed for at tvangsflytte disse ældre til en plejebolig, lyder et kontroversielt forslag i et nyt ældreudspil fra kommunernes forening, KL. Det skriver Jyllands-Posten.
Udspillet tager udgangspunkt i, at der om 20 år er dobbelt så mange ældre over 80 år som i dag, og at ældreudgifterne er fordoblet.
Dette nødvendiggør et opgør med dagens ældrepolitik, mener formanden for kommunernes social- og sundhedsudvalg, borgmester Anny Winther (V).
- Det er uforholdsmæssigt dyrt for kommunen, når meget svækkede ældre vælger at blive boende i eget hjem, siger hun.
- Ofte kræver det ud over hjælpen fra vores personale både ombygning og en række hjælpemidler. Derfor bør lovgivningen ændres, så kommunerne kan bestemme, at omfattende hjælp kun leveres i en plejebolig.
I dag modtager godt 4700 ældre i egen bolig mere end 20 timers ugentlig hjælp.
Sundhedsøkonom og seniorprojektleder Jakob Kjellberg fra Dansk Sygehus Institut, DSI, er enig i, at det er nødvendigt at gentænke ældreplejen i Danmark.
- Vi går fra en periode med én på arbejdsmarkedet for hver én udenfor, men det bliver hurtigt ændret til to uden for for hver én på arbejdsmarkedet, siger han.
/ritzau/
Seneste artikler
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Renovering af stor p-plads rykker nærmere
Sætter ord på viral video: - Det var et sats
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub