Svamp fundet for første gang i Danmark

En frivillig svampejæger har for første gang fundet kødporesvampen Postia undosa i Danmark. Det er sket i Nationalpark Mols Bjerge nær Kalø Slotsruin.

Det skriver Nationalpark Mols Bjerge i en pressemeddelelse efter et længere arbejde med at identificere svampen.

- Nu ligger den kvalitetssikrede afgørelse der altså - og forklarer, hvorfor artsbestemmelsen var så svær. Det er en ny art for Danmark: Postia undosa, en såkaldt kødporesvamp, skriver nationalparken.

Det var den frivillige Jørgen Christiansen, tidligere overgartner ved Aarhus Universitets forsøgsgård, der i 2017 fandt kødporesvampen to steder i den nordlige del af Hestehave Skov.

Da den ikke umiddelbart kunne identificeres blev den sendt rundt til flere forskellige eksperter og sidst til lektor Jacob Heilmann-Clausen fra Statens Naturhistoriske Museum.

Dermed var det muligt at slå to streger under, at der var tale om Postia undosa.

- Som en kødporesvamp hører den nye art til de mange markiseagtige poresvampe, som står ud fra dødt træ eller træstubbe i skovene - eller endda på brændestakke eller gamle hegnspæle.

- De hedder poresvampe, fordi de ikke har lameller nedenunder som champignons og kantareller, men mere rør ligesom rørhatte som for eksempel Karl Johan, skriver Nationalpark Mols Bjerge.

Ifølge Miljøstyrelsen finder der omkring 1,5 millioner svampearter på verdensplan og over 6000 svampearter i Danmark.

Et stort studie fra University of Exeter tidligere vist, at den globale opvarmning og dens effekt på klimaet får flere svampearter til at flytte sig nordpå med op til syv kilometer om året.

Svamp er et stort problem for landbruget og nye og aggressive svampearter er en potentielt stor trussel for fødevareproduktionen.

Historiske eksempler på ødelæggende svampeangreb er blandt andet kartoffelpesten, der i 1840'erne nært halverede kartoffelhøsten i Irland og udløste en voldsom hungersnød.