Svampegift fundet i partier havregryn
Foto: SCHÄRFE MIE
SCHÄRFE MIE
Tjek dine poser med havregryn. Et parti med produktionsdatoen 30. november kan indeholde svampegift.
Der kan være for højt indhold af svampegift i visse poser med havregryn i danske køkkener.
Fødevarestyrelsen advarer mod økologiske havregryn med produktionsdatoen den 30. november 2010 og sidste holdbarhedsdato den 29. januar.
Det drejer sig om mærkerne Dalby Mølle, økologiske havregryn, Best økologiske havregryn, finvalsede, First Price, økologiske havregryn, finvalserede, Gammelby Mølle, økologiske havregryn, grovvalsede - samt Morgengry, økologiske havregryn, finvalsede.
Havregrynene er solgt i SuperBest-, Aldi- og Netto-butikker i hele landet.
Der er i en prøve af grynene påvist et for højt indhold af svampetoksinet deoxynivalenol, oplyser Fødevarestyrelsen. De akutte symptomer ved forgiftning er opkast. Langtidseffekten kan være nedsat immunforsvar.
Fødevarestyrelsen råder forbrugerne til at kassere produktet eller levere det tilbage til den butik, hvor det er købt.
/ritzau/
Seneste artikler
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Russisk tv viser video fra helikopter-drama ud for Gedser
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde