Søvejen mellem svenske Helsingborg og danske Helsingør er ganske kort, og onsdag tog det svenske kongehus turen både frem og tilbage over Øresund for at fejre deres forfader Jean-Baptiste Bernadotte.
Onsdag er det præcist 200 år siden, Jean-Baptiste Bernadotte som Sveriges nye tronfølger med navnet Karl Johan rejste fra Helsingør til Helsingborg for at indtage den svenske trone.
Efterkommerne, kong Carl Gustaf og dronning Silvia, lagde ved middagstid til i Helsingør sammen med kronprinsesse Victoria, hendes mand, prins Daniel, og hendes lillebror prins Carl Philip.
De blev modtaget af dronning Margrethe - der jo er kusine til den svenske konge - og hendes søster prinsesse Benedikte.
I Helsingør gik den kongelige fætter-kusinefest i første omgang til det hus, som i 1810 var det svenske konsulat. Det var her, Jean-Baptiste Bernadotte frasagde sig den katolske tro og konverterede til den lutherske tro.
Dronningen og kongen tog sig også tid til at vinke til de mange danskere, der var mødt frem for at få et glimt af de kongelige.
Efter en frokost i Helsingør gik turen atter over Øresund for de kongelige, hvor festlighederne for Bernadotte-jubilæet fortsætter onsdagen igennem.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde