Den 36-årige Cecilia Martin-Löf bliver ny chefdirigent for Danmarks Radios pigekor fra årsskiftet, oplyser DR.
Hun afløser Michael Bojesen, der efter næsten 10 år ved dirigentstokken fremover vil koncentrere sig om at dirigere, komponere og formidle.
Svenske Cecilia Martin-Löf er uddannet fra Kungliga Musikhögskolan i Stockholm, hvor hun fik eksamen i korledelse i 2006.
Siden 2007 har hun været chef for korvirksomheden ved Lunds Universitet, ligesom hun har undervist i korledelse på Malmö Musikhögskola.
Derudover har Cecilia Martin-Löf arbejdet som kormester ved Gävle Symfoniorkester, stået i spidsen for flere kor i Stockholm-området samt været repetitør hos blandt andet Det svenske Radiokor, Göteborg Symfoniorkesters Kor og Eric Ericsons Kammerkor.
Ved flere lejligheder i 2008 og 2009 har Cecilia Martin-Löf også øvet sammen med DR Koncertkoret og DR Vokalensemblet.
DR Pigekoret har eksisteret siden 1938, og det består af 48 piger i alderen mellem 16 og 21 år.
Lige siden starten har DR Pigekoret i høj grad været synonym med den danske sang og den nordiske korklang, og i gennemsnit giver koret omkring 60 koncerter om året.
Derudover vil mange også kende dem fra DRs radio- og tv-udsendelser, Dagens Sang på DR K og meget andet.
Michael Bojesen fortsætter som æresdirigent for DR Pigekoret, og han vil også fortsat være tilknyttet DR i forbindelse med de populære ?Så syng da, Danmark?-koncerter, hvor han er vært.
Pigekorets protektor er grevinde Alexandra.
/ritzau/
Seneste artikler
For første gang i lang tid: Guldborgsund speeder op for grøn omstilling
Stort flertal stemte kæmpe besparelser igennem
"Alternativet var, at historien var blevet ufortalt og stadig havde befundet sig i mørket"
Christian fortsatte med at slå stikkeren, der lå forsvarsløs på jorden, mens kvinden slog ham på ryggen...
Skud, håndgranater og rockerkrig: Lokal Bandidos-boss fortæller nu den blodige historie
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde
Bostedet Langholt lukker