Finanstilsynet advarer nu mod selskabet Fortuna Scandinavia.
Selskabet tilbyder livsforsikringer, obligationer og pensionsordninger, selvom det ikke har tilladelse til at tilbyde finansielle ydelser her i landet.
- Man skal passe på med at indgå aftaler med dem. Man risikerer simpelthen at blive snydt, siger Stig Nielsen, der er kontorchef hos Finanstilsynet, til DR Nyheder.
Finanstilsynet har i første omgang forsøgt at få selskabet til at rette ind, men det er ikke lykkedes. Nu overvejer tilsynet at tage skridtet videre.
- I første omgang udsender vi denne her advarsel, så folk er opmærksomme på det. Og så kan det være, at vi tager stilling til en politianmeldelse senere, siger Stig Nielsen.
Og i det hele taget får Finanstilsynet flere sager, hvor selskaber - uden tilladelse - tilbyder finansielle ydelser.
- Vi kan se, at vi får flere og flere sager. Men vi tror også, at det kan skyldes, at folk er mere opmærksomme på det. Blandt andet er vi begyndt at sende et nyhedsbrev ud, som sætter fokus på de her sager, siger Stig Nielsen.
- Hvis det er, fordi der er mere af den her slags, er det selvfølgeligt ikke så heldigt.
Finanstilsynet har eksempler på, at folk er blevet snydt for flere hundrede tusinde kroner af folk, der udgiver sig for at være værdipapirhandlere.
/ritzau/
Seneste artikler
Løb efterårsferien ind med sørgebind
- Jeg kan jo sige tak til René tusind gange, men der findes ikke ord for det
Par åbner Æblets Dag
Da tipsklubben skulle på ferie, klappede fælden for kasserer
Skoleelever hyldet af byrådsmedlemmer
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Dramatisk: Traktor på afveje påkørte biler og ramte hus
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde