Svindlerne udmatter og manipulerer deres ofre til at overføre penge

Mange ældre er blevet advaret mod telefonsvindel, der fortsat er et stigende problem.

Men trods advarslerne lykkes det alligevel kriminelle at manipulere nogle ældre til at udlevere personlige oplysninger, kreditkort og kode eller få dem til at overføre penge.

Og det er der flere grunde til, fortæller Søren Kyllingsbæk, der er professor ved Institut for Psykologi på Københavns Universitet.

- Svindlerne er ofte meget insisterende og veltalende, og en af deres metoder er at udmatte ofret. Jeg vil gå så langt som at kalde det et mentalt overgreb, siger han og tilføjer:

- Det er meget svært at tænke klart og have nok overblik til at genkende svindlernes metoder, når man står i kampens hede.

Svindlerne forsøger også ofte at skræmme og skabe frygt ved at sige, at ens bankkonto er blevet hacket.

- De ringer om aftenen, hvor der er større sandsynlighed for, at den ældre er isoleret. Og så handler det bare om at køre den ældre træt. Svindlen kan sagtens foregå over flere timer, indtil den ældre bliver helt udmattet, siger Søren Kyllingsbæk.

Isolation, frygt og udmattelse er altså nogle af metoderne i svindlerens værktøjskasse.

- Og tryghed, fordi svindleren præsenterer sig selv som en løsning på det problem, der er skabt af svindleren. Frygten gør, at man fokuserer på løsningen, forklarer han.

Han peger på, at det til en vis grænse kan sammenlignes med, at svindleren tager den ældre som gidsel og kræver løsepenge.

- Men en stor forskel er jo, at ofre for telefonsvindel først opdager, at der er noget galt, efter at skaden er sket, siger han.

Hvis man mærker en frygt, når man taler med en person, der udgiver sig for at ringe fra banken eller politiet, skal man afbryde samtalen. Det vil som regel være bedre ikke at gøre noget end at handle, lyder rådet fra Søren Kyllingsbæk.

Men det er svært, og de kriminelle er lykkedes gentagne gange med at svindle - også i situationer, hvor ofret kender til metoderne.

Derfor vurderer han, at det er helt utilstrækkeligt blot at advare om problemet.

- Det er især bankerne, der bør tage hånd om dette problem. Der er indført lavere beløbsgrænser for, hvor meget man kan overføre på en dag, men det har kun en begrænset effekt, siger han.

Nogle banker har tidligere haft høje beløbsgrænser på op til 500.000 kroner per døgn. Og det har betydet, at svindlerne har kunnet slippe af sted med mange penge.

Nu har bankerne som udgangspunkt sænket beløbsgrænsen til 50.000 kroner per døgn. Det skal hjælpe med at begrænse, hvor store summer de kriminelle kan nå at få fingrene i.

- Ligesom andre banker tilbyder vi også, at den beløbsgrænse kan komme endnu længere ned, hvis en kunde ønsker det, siger Nordeas privatkundedirektør, Mads Skovlund.

I de kommende dage sender Nordea pjecer med brevpost til 100.000 kunder over 69 år.

Pjecen indeholder blandt andet råd til at undgå telefonsvindel. Lav aldrig en overførsel, fordi nogle forsøger at overtale dig til det, og udlevér aldrig dit MitID eller kortoplysninger, står der i den.

Men pjecen kan selvfølgelig ikke stå alene, siger Mads Skovlund.

- Den er et fysisk element, som skal bidrage med noget andet end de mange andre sikkerhedstiltag, der er digitale, siger han og tilføjer:

- Hvis bare én enkelt kunde undgår at blive svindlet med hjælp fra pjecen, er jeg sådan set lykkelig.

Banken håber, at en printet pjece kan få lov til at overleve i en skuffe eller på opslagstavlen, så den kan findes frem efter behov.

Hvis du opdager eller får mistanke om, at du har været udsat for telefonsvindel, skal du hurtigst muligt kontakte din bank.

/ritzau fokus/

Falsk politimand lokkede 100.000 kroner ud af Emma på 27: - Alle ville kunne falde for det